Indsamling af bioaffald og restaffald

I 2019 indføres en ny affaldsordning i hele Langeland Kommune. Alle husstande skal i gang med at sortere husholdningsaffaldet, så mere affald bliver genanvendt. 

Affaldssortering nytter!

19. marts 2019

Vi er kommet godt fra start! For det viser sig, at husstande i de områder i kommunen, som er igang med at sortere bioaffald fra deres husholdningsaffald, gør det rigtig godt.

6 uger efter affaldssorteringen er startet op kan vi konstatere, at ordningen virker som forventet: Vi har i perioden indsamlet 172.980 kg. affald fra de husstande, som sorterer bioaffald fra. Af denne mængde affald udgør bioaffaldet hele 36%.

Restaffaldsmængden er dermed faldet betydeligt, og det er en kæmpe gevinst for miljøet. Det betyder nemlig, at vi har sendt hele 62.160 kg. mindre affald til forbrænding. Samme mængde affald er dermed sendt til genanvendelse.

Det er rigtig flotte tal, og et rigtig godt resultat! - Så tak fordi du sorterer!

hjemmeside_head_bioaffald_36procent

Læs mere om den nye affaldsordning her

Nye tider for affaldsindsamling i Langeland Kommune

Vi har i november og december 2018 kørt 7.500 nye affaldsbeholdere ud til vores kunder.

De 2-delte affaldsbeholdere skal erstatte de gamle trådnet og affaldsspande (140 liter og 240 liter), og bruges til indsamling af restaffald og bioaffald.

Den nye 2-delte affaldsbeholder hjælper husstanden med at sortere korrekt, og holder bioaffald og restaffald adskilt indtil renovationsbilen henter affaldet på din husstand.

Der vil ske ændringer vedr. renovation for alle husstande i Langeland Kommune:

- Du kan få en anden tømningsdag end den du har været vant til i 2018
​- Måske bliver dit husholdningsaffald hentet med en anden frekvens end du er vant til.
​- Nogle kunder vil opleve at deres affaldskapacitet ændres.

Fælles for alle er, at vi skal til at tænke på affald som en ressource. Og derfor skal vi sortere bioaffaldet fra til genanvendelse. Det kan betyde, at nye vaner skal indarbejdes i hjemmet, når husholdningsaffaldet bortskaffes.

Hvis du er i tvivl om hvordan du sorterer korrekt er der hjælp at hente i vores sorteringsvejledning, som du evt. kan printe ud og hænge op i dit køkken.​

Manglende tømning?

Kørte vi forbi din husstand?

Så ring til os på

20 58 51 43

Affaldsbeholdere i 2019​

På Langeland ejer husstanden selv sin affaldsbeholder, og kan vælge imellem følgende størrelser:

  • 140 liters plastbeholder på hjul (min. 2 stk.)
  • 240 liters plastbeholder på hjul (evt. 2-delt)
  • 500 liters container på hjul
  • 770 liters container på hjul

Alle boligenheder i Langeland Kommune skal være tilmeldt den kommunale ordning med en kapacitet på minimum 240 liter.


​​

​Langeland Forsyning A/S

Nørrebro 207A, 5900 Rudkøbing

CVR: 32565093

​Kontaktinfo

Telefon: 6351 6800

E-mail: post@langeland-forsyning.dk