TØMNINGSORDNING
For at mindske forureningen med spildevand
bliver alle hustanke i det åbne land tømt en
gang årligt via den kommunale tømningsordning.
Ordningen gælder for alle ejendomme, som har private rensningsanlæg i form af septiktanke, trixtanke eller lignende
bundfældningstanke.
Hustanken skal passes - og tømmes
Formålet med bundfældningstanken er at fjerne bundfældelige stoffer og flydestoffer fra spildevandet, før det ledes til videre behandling.
Dette kræver, at der er vand i tanken.
Under normale forhold vil spildevandet være
mindst et døgn om at passere tanken. Vandet
løber videre til udledning eller nedsivning,
mens de lette stoffer flyder til tops som
flydeslam, og de tunge stoffer synker til
bunds som bundslam.
Det er nødvendigt med en god balance mellem mængden af vand, flydeslam og bundslam.
Det kræver en årlig tømning af hustanken.
Bliver tanken ikke tømt, opstår der en
ubalance: Alt for meget slam og næsten intet
vand. Dermed løber spildevandet urenset
ud i dræn eller vandløb.
Sådan tømmes tanken
Tømningen af hustanken foregår efter KSA – systemet( Kombineret Slamsuger- og Afvandingssystem). Tanken efterfyldes med rejektvand efter tømningen.
Tømningen foretages af firmaet FKSSlamson tlf. 70 22 16 20.
Inden tømning
En række forhold skal være i orden, inden
slamsugeren kan tømme en hustank.
Forhold der skal være i orden før tømning
o Dækslet skal være i terrænhøjde og tilgængeligt.
o Dækslet må ikke veje mere end 50 kg.
o Dækslet må ikke sidde fast.
o Vejen til hustanken skal være fremkommelig for en lastbil.
o Der må højst være 50 meter fra tanken til
kørefast vej.
Afgift
For deltagelse i tømningsordningen betales for hver bundfældningstank det af kommunalbestyrelsen fastsatte bidrag pr. tømning.
Tømningsafgiften beregnes på grundlag af driftsbudget for tømningsordningen det pågældende år, tillagt forrentning og afskrivning af anlægsudgifter, der vedrører tømningsordningen samt administrative udgifter.